Lions Dronninglund



ForsideKlubbenAktiviteterAnsøgningerKlubmøder  
  
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk
Klub nyheder RSS-feed
Hvad er RSS?


Klik her for besøge Nextwave
Om klubbens hjemsted i Dronninglund
Dronninglund Slot har en lang og spændende historie. Første gang, det nævnes skriftligt, er 1264, men det er ældre - måske før 1043. Oprindelig var det et nonnekloster for benediktinere, og det havde betydelige jordbesiddelser.
Ved reformationen i 1536 overtog kongen alt kirkeligt gods, og 1581 blev Dronninglund - eller Hundslund, som det hed dengang - solgt til Hans Johansen Lindenov. Senere ejere har været bl. a. Christian den 5.'s dronning, Charlotte Amalie, der ændrede navnet til Dronninglund. Hun blev efterfulgt af datteren, prinsesse Sophie Hedevig, der i 1719 byggede syv skoler, og de blev inspiration til de rytterskoler, der var starten på dansk skolevæsen.

En senere ejer var Jacob Severin, der af Christan d. 6. fik eneret på grønlandshandelen og kom til at betyde meget for Hans Egedes missionsarbejde på Grønland. Jacobshavn er opkaldt efter Jacob Severin. En senere ejer, overhofmarskal A.G. Moltke, udbyggede slottet, og blandt de efterfølgende ejere er den farverige Brigader William Halling.

I dag ejes Dronninglund Slot af en fond. Der drives kursusvirksomhed for Nordisk Råd i vestfløjen og slottets restauration og værelserne er efterspurgt og berømmes af kunderne.
 
Klik her for at sende en mail til Lions Danmark